søndag den 15. august 2010

Der er så mange ting man kunne have gjort - d. 10 september 2007



Indimellem får jeg den tanke at den her hjemmeside og det at færdes herinde fylder alt for meget i mit ellers ganske almindelige liv.

Jeg burde bruge tiden på de hjemmelavede boller, det arbejde jeg altid er bagefter med, jeg burde klare haven og de mange andre ting, der er i en stor familie. Jeg burde prioritere og gi mig selv lov til dk-sex når alt det almindelige og ordinære er overstået.

Men jeg vil ikke gå med dårlig samvittighed over det jeg burde - så det gør jeg ikke og det vil jeg heller ikke lave om på.

Det gir rent faktisk en mængde positiv energi at være her.
Mødet med alle i andre frække nysgerrige, søgende, ikke søgende, exhibitionisterne, voyeren, historiefortælleren, forumskribenten, fotografen og modellen. Spændende at følge med i andre menneskers frække, spændende og måske hemmelige sexliv på nettet.

Jeg nyder de stunder jeg har herinde - både alene eller sammen med M. Nyder de mange gode stunder og timer som vi har både før og efter vores besøg. Jeg nyder den inspiration det giver både i praksis og i forhold til at få snakket om hvad er det så rent faktisk er vi lige har lyst til

Jeg har det sådan, at når jeg går ind i noget så gør jeg det med et engagement og når noget er givet godt ud og giver noget igen, så klarer vi rent faktisk også det andet.

At jeg så i dag kun lige klarer Dk-sex og ikke alt det andet, skyldes vist mere en irriterende feber og ondt i halsen.

Idag prioriterer jeg mig og mit eget ve og vel - jeg kunne have været på job - men hvad havde de fået ud af mig - jeg kunne have vasket tøj herhjemme - men vi mangler ikke rent tøj - der er så meget jeg kunne have gjort!!

I dag har jeg hygget mig - hygget mig med mine hjemvendte børn - hygget mig med elektrikeren (NEON M) på loftet - hygget mig med en lille smule arbejde - hygget mig med mig selv og mit eget selskab - hygget mig på Dk-sex og snart sluttes dagen af i selskab med M og Jack Bauer.

Så alt i alt en rigtig god dag - sygdom eller ej.

Q

Ingen kommentarer: