mandag den 30. august 2010

Vær generøs - det gør dig rig !!!

Jeg læste et interview med skuespilleren Jens Arentzen. Han holder foredrag i øjeblikket og hans tema er "Generøsitet gør dig rig". Jens blev samlet op af en vicevært i sin barndom, som ellers var præget af fraværende forældre. Men viceværten så på ham med nye øjne og gav ham oplevelser, der åbnede en drengs verden op.

"Hvis du vil se at et menneske er umuligt, så bliver det umuligt. Find det som er godt i et andet menneske og tal til det" Tal altid pænt til andre. Hold din kæft hvis du ikke kan sige noget positivt. Ingen har brug for brok og for at blive set ned på. Jeg havde en oplevelse i weekenden. En profil ville lige skrive "Jeres billeder er KLAMME" til en anden profil. Jeg kunne i grunden blande mig udenom, men jeg bliver sgu så tosset når nogen sviner andre til. Det havde han ikke behøvet og det har de bestemt ikke fortjent !!!

Så mon ikke profilen ET snart er out-of-here ?

"Det der flytter mennesker er en emotionel forbindelse. At de føler sig set. Det er folks lys på en, der gør at man bliver skabt". Det er i grunden så simpelt - vær god mod andre og de vil være gode ved dig. Vær positiv og du vil blive omgivet af glade mennesker. Hvordan gør man så andre mennesker glade ... for eksempel ved at tage dem seriøst, ved at aflæse, afkode og beslutte om man kan sige, skrive, gøre noget som har værdi for profilen, for mennesket.

Men vær opmærksom på, at hvert enkelt billede som bliver bragt herinde på dk-sex sker i fortrolighed og i ønsket om at glæde andre. For afsenderen er der følelser på spil, for der findes et rigtigt menneske bag enhver profil. Et menneske som skal tages seriøst og sikkert er lige så sød, glad, sjov, bange, nervøs, genert osv. som dig selv. Så tal til andre som du ønsker de skal tale til dig - der er mange der læser dine kommentarer ;-)

Om man synes en given profil er lækker og om man finder et billede flot, afhænger helt af øjnene som ser. Jeg kan peronligt godt lide billeder som får mig til at stoppe op, gerne flere gange, og tænke WAUW :-)

Derfor er den første julegave også i hus. Det er fællesgaven til os begge to - et maleri (billedet ligger til bedømmelse i vores private venne-galleri og vi læser meget gerne vennernes tolkning af maleriet) malet af en kvindelig kunstner fra kunstakademiet som er uddannet af Olafur Eliasson (prøv lige at google ham) og danner par med en arbejdskollega.

Det maleri kunne jeg simpelthen ikke springe over. Dyrt .. tjah ... kr. 4.500,- for 1 x 1 mtr. men markedsprisen er kr. 8.000,- pr. m² for nyuddannede kunstnere (sagde Olafur i 2005) - så det er ret godt handlet ned af købmanden selv, og 2 måneders kredit og en fin sort listeramme med i købet ... kom ikke her !!!

Og nu er hun ved at blive signet af www.***.dk og de skal sgu ikke sætte et 0 mere på fakturaen, bare fordi deres kunder bor i 2900 Happiness. Jeg kender kunstneren og har vist efterhånden købt 10-12 værker af hende, selvom der desværre røg en håndfuld i skilsmissen. Men dejligt hvis det viser sig at være en god investering udover en god daglig og berigende oplevelse :-)

Og nu er brændet i hus. Havde en fantastisk dejlig lørdag med at hente brænde sammen med 3 unger og Q. De blev sat til at lave bål og snobrød mens jeg knoklede. Havde lejet en kæmpestor trailer med trådgitter og plads til 3 rummeter. 5 timers hårdt arbejde og trailerleje kr. 175,- ... så er halvdelen af det maleri snart tjent hjem igen, for brændet var gratis ;-)

Jeg kunne godt lave en beregning af brændværdien og besparelsen på naturgassen (solvarmeanlægget bidrager ikke meget for tiden) men den RIGTIGE brændværdi, den hvor man iberegner hyggen ved en brændeovn, duften i huset, stemningen (og især den løsslupne på børnefri dage) den kan ikke beregnes i kroner og ører.

Sidder bare og glæder mig over de aftener hvor vi tænder op og mødes efter en lang og hård arbejdsdag og bruger resten af timerne på at hygge med hinanden, med børnene, med gæster, venner, familie og naboer.

Glæder mig til julen - hjerternes fest - hvor vi ved hjælp af aktiv planlægning og prioritering, når frem til den indre varme som giver os overskud og gør os generøse i forhold til os selv og i forhold til andre :-)

Vær søde ved hinanden, det kan sagtens betale sig og det kan gøre en forskel :-)

Knus og kram
NEON M

Ingen kommentarer: