mandag den 30. august 2010

Fridag, fræk og fornøjeligt ;-)

Dejligt med en fridag efter en uge med arbejde til langt ud på aftenen hver eneste dag - så den fridag havde jeg set frem til at nyde.

Drømte egentlig om at sove længe, vågne langsomt og stille, daske rundt i morgenkåbe, drikke kaffe og surfe lidt på nettet.

Men hvorfor er det så, at det ikke lige blev sådan.

I stedet blev det til en aftale med min søde bankmand, der udover at skulle gennemgå mit budget, gerne ville høre om hvordan det går i mit liv, høre om vores fremtidsplaner. Han har fulgt med i mit liv de sidste 10 år, mine børn, uddannelse og arbejde, da jeg blev skilt og var helt nede, min rejse op igen og han var vist den første, der udover nærmeste venner fik at vide at jeg havde mødt M og han var også den der forsøgte at sige, at alle de gode ting med blomster og morgenkaffe til morgenbadet samt mange andre ting helt sikkert gik over igen når det blev hverdag - for sådan var de fleste mænd, mente han.

Men han havde heldigvis ikke ret.... Jeg har verdens bedste og lækreste mand.

Her blir der stadig serveret morgenkaffe til morgenbadet - lidt på skift M og jeg imellem. Små og store overraskelser blir det også til, små sjove spontane oplevelser i hverdagen og indimellem lidt større planlagte oplevelser. Og lige nu står der en stor overraskelse og venter i skabet, en pakkekalender fra Paradiss, med 24 låger der skal åbnes - så jeg glæder mig allerede til de små fornøjelser det giver når gaverne skal åbnes og bruges. Og i aften har jeg sørme fået lov til at pakke den ud, af den indpakning, som indtil nu har holdt den gemt for evt. nysgerrige blikke i huset - skal lige finde et godt gemmsted til den kalender, når papiret er flået af ;-)

Og så nåede jeg frokost med mine gamle forældre i Århus - nød at introducere dem for min yndlingscafè ved åen og lige tale lidt sammen, sådan helt på egen hånd om lidt af hvert og livet i det hele taget.

Hjem igen og så afsted for at stå i kø til vaskehallen og få støvsuget bilen og det er efterhånden gået op for mig, at det at køre bilen i vaskehal og rengøre den må være en beskæftigelse mænd nyder og jeg følte mig helt udenfor i deres lille mandeklub - og det var jeg vel dybest set også, ihvertfald blev jeg ikke lukket ind i den snak der foregik i vaskekøen. Endog selv om jeg kendte et par stykker af de andre vaskehalsbesøgende.

Jeg har nydt min "fridag", nydt at pakke flere af M`s flyttekasser ud og få tingene sat på plads, nydt at vores ting bliver samlet lidt som et puslespil der bliver fyldt ud med de sidste brikker.

I aften har vi haft en familieaften med M´s børn der kom og skulle overnatte, så julemåneden er skudt igang med en rigtig juletur til Århus. Og når de nu skal vågne her 1. december, og jeg ikke havde nået at få DEN lavet, blev jeg nødt til at snige mig ind hos blomsterhandleren og købe den kalenderdekoration, men da jeg kendte flere entusiastiske dekorationsselvbyggere i den kø, blev jeg nødt til at få den færdiglavede dekoration pakket ind som gave, for ikke at falde helt ved siden af. Så heller ikke den klub med dekorationsentusiasterne kunne jeg komme med i, i dag.

Men nu står lyset klart til at blive tændt, der er blevet pyntet lidt, julekalenderen skal snart pakkes ud, så den er klar til åbningsfesten i morgen - og lur mig om ikke jeg også får mulighed for at nyde min dejlige, lækre frække mand lidt inden sovetid - jeg er klar og parat, jeg har ihvertfald lyst.

Og så er jeg enormt spændt på min pakkekalendender - kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en - og så ovenikøbet en hvor der er udsigt til frække oplevelser - frækt, siger jeg bare!!

Neon Q

Ingen kommentarer: